tirsdag den 7. juli 2009

Camilla Broe sagen - lovens vilkårlighed

Jeg er for hårde straffe, men jeg mener ikke at straffe skal falde uden nåde. Jeg mener straffe skal være tæt relateret til sandsynligheden for at vedkommende begår kriminalitet igen.

Det betyder for vaneforbryderen, at vedkommende skal have en konsekvent stigende straf. Første gang grundstraffen. Derefter grundstraffen gange to, så gange tre, så gange fire.

Det skal han selv om det ikke hjælper således at forbryderen finder noget ærligt at tage sig til, så hjælper det ofrene - de kommende - som slipper for at se for meget til en person, som åbenbart ikke kan ændre sin kriminelle livsstil.
Og monstro, ikke en del vil finde incitament til at ændre løbebane, når prisen bliver stadig højere ud i konsekvenser.

Hvad angår personer, som er gentagent voldelige, jo farligere vold de har lavet, eller jo mere af den de har udøvet, jo mere nødvendigt bliver det med en solid bremseklods.
Den hedder for mig fængsel på ubestemt tid, indtil det vurderes, at de ikke udgør en fare for nogen som helst.
Livstid synes jeg er en dårlig idé, og unødvendig, for på ubestemt tid kan være livstid. Men der skal være en åben dør ud af fængslet, hvis vedkommende gør en stor indsats, forandrer sig, eller for en kronisk psykopat som Peter Lundin at blive lukket ud, hvis han en dag får muskelsvind.

Men så har vi Camillia Broe. Hun har en gang begået noget kriminelt af den værre slags. Hun har ikke fået sin straf, men hun har til gengæld fået et nyt liv, og en datter.
Hun skal ikke i fængsel, man kunne idømme hende en betinget dom, så hun ryger i fængsel, hvis hun nogensinde udøver straffelovskriminalitet igen.

Tillid til et straffesystem, er baseret ikke alene på lovens bogstav. Men på at grove forbrydere, kolde skiderikker bliver straffet hårdere, end mennesker der har begået en enkelt fejl.

Når farlige, dumme svin af psykopater, der har begået grov overfaldsvold bliver fængslet for kun 4-8 måneder, selv om strafferammen løber noget højere, mens en kvinde, med en datter, et job og et nyt liv, får en endnu hårdere straf, så er der noget helt galt i straffesystemet.

Det er en del af forklaringen på at volden er steget i mange år, at der ikke skelnes mellem dem som begår en enkelt fejl og de halvtreds procent af voldmændene, som begår vold igen, enkelte af dem endda mellem 10-20 gange. De sidste ser ikke en hård straf, før de har slået et menneske halvt eller helt ihjel.

Desuden kan man ikke basere en udlevering på en lov rettet mod terrorister.

3 kommentarer:

agger sagde ...

Du har helt ret - bortset fra, at landsrettens dom desværre lader til at sige, at det kan man altså! De terrorlove burde ophæves, hvis de muliggør dette her.

Karl Johanson sagde ...

Problemet er større end Camilla Broe, som nu sidder og afventer sin skueproces i Florida.

Det viser sig at nok blev der slækket på kravet om dobbelt strafbarhed når der i anklageskriftet Østre Landsret dømte på fandtes anklager, som ikke er i orden jvf. Dansk lov.

Men der er tilsyneladende lavet en aftale mellem landene i EU som dikterer at man kan glemme kravene om dobbelt strafbarhed.

Hvad skal vi borgere så gøre? Vi kan jo ikke læse om love i andre lande i Statstidende. Hvordan kan vi sikre os imod udlevering til andre Europæiske lande når vi ikke kan vide hvad der er ulovligt?

Se Dobbelt strafbarhed ved udlevering - ikke noget problem i EU, bloggen "De glemte Danskere"

Thomas Bolding Hansen sagde ...

Jeg afventer med spænding, hvordan den EU lov kan misbruges.
Der er dog så meget gang i den politisk ukorrekte debat, at det kun kan være symbolske anslag, som vi også har haft nogle tilfælde af inden for dansk lov.

Det burde ikke være sådan, at en lov kan misbruges og forvrides på det skammeligste, men det kan den jo så åbenbart alligevel.