onsdag den 26. august 2009

Som ringe i vandet

Kriminalitet er ikke et statisk fænomen, det kan for så vidt vokse uden loft. Udviklingen foregår ikke med faste rater, fordi kriminelle miljøer spreder sig som ringe i vandet. En hård kerne af kriminelle på 20 personer vil have en mindre kontaktflade, end en hård kerne på 200 personer, for at slet ikke tale om 2000 personer.

Denne kontaktflade er lig med en social omgangskreds, hvor asocial adfærd smitter fra person til person, hvor kontaktfladen og den sociale gruppe konstant udvider sig.

Kriminalitet spreder sig som ringe i vandet.

Derfor er det ikke nok, bare at konstatere, at grove forbrydelser er få. For i det miljø hvor grænsen for adfærd konstant flyttes, kommer der hele tiden nye mennesker til, hele tiden vil både grænsen for hvad man gør, og hvor mange der gør det flyttes.

Et godt eksempel på dette fænomen er udviklingen i USA. På kun 20 år steg kriminaliteten drastisk, og det er på den baggrund at det i vores opfattelse drakoniske straffesystem opstod. Det fik også standset udviklingen i kriminaliten, som er faldet siden 1990.

Men vi er på vej i samme retning. Nedbrydningen af familienormer, og adfærdsnormer generelt. Et multikulturelt samfund med offer og bøddelroller vilkårligt uddelt.

I USA steg kriminaliteten på flere områder op til en fire til fem gange på bare 20 år.

Mellem 1960 og 1980, steg voldelige overfald fra 288,460 til 1,344,520

Voldtægter steg fra: 17,190 til 82,990

Røverier fra 107,840 til 565,840

Den samme udvikling ville vi let kunne få i Danmark og midlet til hindre dette er kun hårdere straffe kombineret med tiltag, der sikrer at de kriminelle får smag for, samt evner til, et hæderligt arbejde.

Det hele starter i det små, men der forbliver det ikke. Som ringe i vandet spreder denne udvikling sig.

I København er antallet af gaderøverier steget markant.
Hvis antallet i sidste halvår svarer til dem i første, vil der være tale om en vækst på 50 procent fra 2008 til 2009. Disse bliver som regel begået af indvandrere, flygtninge og efterkommere. Specielt fra muslimske lande.
De fylder allerede godt i København, hvor op til mellem 25 procent og 30 procent af en ungdomsårgang kan være af anden etnisk herkomst.

De er meget kraftigt overrepræsenteret i kriminalitet, som andelen af unge fremstillet i 2008 i Københavns dommervagt antyder, nemlig 67 procent med indvandrerbaggrund.

Det starter i det små, og i tilfældet gaderøverier også når de er meget små, nemlig helt ned til 10-12 år gamle.
Men udvikling er som sagt ikke fast. Den vil ikke alene vokse med en stigende andel af unge med anden kulturel baggrund. De vil vokse som ringe i vandet, fordi disse forhærdede miljøer tæller statdigt flere og flere personer, med en stadigt større og bredere kontaktflade.

Og grænsen for hvor afstumpet man handler, den bliver konstant flyttet. Og enkeltsager er kun en stakket frist, vi er på vej mod en udvikling hvor enkeltsager bliver til trends, og hvor politiet får stadigt mere travlt og får sværere ved at gøre noget, som så igen forstærker udviklingen.

Skal udviklingen standses, er det nu, og ikke når den først er løbet amok.

0 kommentarer: