Det er det i hvert fald snart. Den varme sensommer skal ikke narre en. Snart råder nordenvinden i det kolde og bitre klima, smækker små isstykker med høj hastighed ind i ens ansigt.
Ja, og den hvide vinter, den hører til sjældenhederne. Det er efterhånden sjældent at træerne står pudret tykt i skoven, medmindre man tager turen til Norge, eller Sverige.
Men en af Danmark smukkeste sange er det:
onsdag den 16. september 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
3 kommentarer:
Det er en meget smuk sang. Skræmmende at tænke på, at de fleste unge danskere slet ikke kender den.
"Om hundred Aar er Alting glemt!
Venner, hvad vi end her maa lide;
Thi lad os være glade stemt,
Sætter de mørke Griller tilside,
Den Ruus, som vi i Aften faaer,
Er sovet ud om hundred Aar."
Ja, om hundred er det vel nærmere glemt, det gode og hvad vores bedsteforældre og forældre har nydt af.
Men det kan jo også gå frem, det kræver det gode bevares og ikke erstattes med noget værdiløst.
Du har da også et digt til enhver lejlighed!
Godnat:-)
Send en kommentar