Forklaringerne er dog ikke så skarpe, men det er godt forsøgt. Her i JP ved politikommisær Svend Madsen fra Midt- og Vestjyllands Politi.
Loven er naturligvis loven, og loven siger man skal have et konkret, lovligt formål med at være i besiddelse af en kniv.
Man må f.eks godt have en frugtkniv med på udflugten, hvis man altså kan sandsynliggøre det, ved at have en frokostkurv med frugter i.
Ligeledes må man godt have en skarp kniv med, hvis man vifter med en fiskestang.
Hvis man er transit til sit arbejde, hvor en hobbykniv er en del af geschæften, har man også ret til at have den.
Men i sin bil, må man så ikke have den, i fritiden.
Værktøj, der let kan give kraniebrud, er der naturligvis ingen problemer med. Heller ikke hvis man går med dem på sin person. Vil man skade et andet menneske med en hammer, er det noget lettere, end med tynd hobbykniv, hvis blade knækker, blot man tænker på at bruge dem.
Er loven sat over fornuften? ja, i det her tilfælde kan man hvis godt sige den er det.
Det er dog en absurd dom, givet at den unge mand i øvrigt mig bekendt, aldrig har været på den voldelige side af lovens bogstav. Givet at de lå i hans bil, han havde ikke engang knivene med på et diskotek.
Men mest absurd bliver det, når det faktisk i følge loven er lovligt at bære en foldekniv, med et blad på under syv centimeter. Sådan en kan altså også være skarp, den er noget mere solid, end en billig hobbykniv af værste kvalitet, og oven i købet kan man gå med den, personligt, alle steder, til alle tider.
Hvordan kan man tolke loven så stift, når den har så stort et hul, en sådan skævhed?
0 kommentarer:
Send en kommentar